nya baner
Der bliver brugt meget energi i verden, både til produktion, transport og byggeri, og olie, kul og gas er hovedkilderne for energiproduktion. Det betyder desværre negativ påvirkning på klimaet i form af blandt andet luftforurening og global opvarmning takket være udslip af drivhusgasser og forbrænding af fossile brændsler.
Hvis den negative udvikling skal bremses er det vigtigt at tænke i nye baner. En måde er at alle, fra multinationale virksomheder til det enkelte individ, ændrer adfærd og gør en indsats i hverdagen for at forbruge mindre energi. Med nye teknologier er det desuden vigtigt at anvende energien mere effektivt samt at fremme fornyelige og vedvarende energiresourcer så verden kan gå fra at anvende olie, gas og kul til at i højere grad blandt andet bruge solenergi, bioenergi og vindkraft.
Danmark har en af de største vindkraftindustrier i verden, og en stor del af landets forbrug af vedvarende energi kommer fra biomasse, såsom træ og halm. I dagens Danmark installeres desuden stadigt flere solcelleanlæg i husstande landet over, hvilket er en fantastisk måde at spare miljøet for CO2-udslip på – og desuden kan man også spare penge som privatperson. Den enkelte forbruger kan desuden på et personligt plan sørge for at slukke for elektriske apparater i stedet for at lade dem stå på standby, købe energivenlige produkter såsom sparepærer, fylde vaskemaskinen og anvende tørretumbleren mindst muligt.
- dk
- Kommentarer inaktiverade för nya baner